Hverdagen:

Det er vigtigt for mig, at både voksne og børn føler sig hjemme når de kommer her, derfor er døren altid åben så man frit kan gå ind om morgenen og igen når i henter om eftermiddagen!! Her kommer en cirka beskrivelse af hvordan rutinen er her i hverdagen:

8.15-8.50 Ankomst/Aflevering (morgenlur her, indtil kl 9!)

09.00 Formiddagsmad

09.30 Tur/Legeplads/Besøg/Leg

11.15 Frokost (Rugbrød, forskelligt pålæg, grøntsager og tilbehør -eks falafel, fiskefrikadeller mm)

12.00 Middagslur (mindre børn får en kort morgenlur)

15.00 Frugt/måltid

-Fri leg/Afhentning

Første prioritet er at alle børn får deres behov opfyldt, dvs at de alle får spist, drukket, rene bleer på, omsorg hver dag, søvn, og helst også noget frisk luft.

De skal have en tryg hverdag uden stress og besvær. Og hvis en af børnene F.eks har en dårlig dag, så orioriteres det, fremfor at komme udenfor.

Grunden til, at der teknisk set kun er lur kl 12.00, er fordi, vi ellers ikke ville kunne lave andet end at spise og sove, og så ville vi aldrig komme udenfor mm. Derfor omjusteres luren for de mindste, så de også kan sove til middag kl 12. Det kan være lidt svært i starten, men de vænner sig til det, og jeg forsikrer jer om, at jeres barn får opfyldt deres søvnbehov! Søvnen er en meget vigtig del af børns udvikling, og det er jeg meget opmærksom på! Nogle kan måske være lidt skeptiske omkring at ændre på de Smås lur, men det har fungeret rigtig rigtig fint her, og efter en tilvændnings periode så sover de små typisk 2,5-3 timer fra kl 12. (Nogle gange sover børnene lidt forskudt af hinanden, hvis de små har sovet om morgenen, sover de nogle gange bedre fra kl 13, det er individuelt fra barn til barn, og afhængig af hvor lang deres morgenlur har været mm.).

Rutinen ændres altid en lille smule når der kommer nye børn til.

Bleer blive selvfølgelig altid skiftet efter behov. Der er langt mere udendørs aktivitet  i forår-sommer perioden, vi efterstræber dog at komme ud og få frisk luft hver dag!

Sommer/Forår tager vi ofte formiddagsmad og/eller frokost med ud, så vi får mere tid udenfor!